Henrik DAHL

Recommandation au Conseil sur les priorités de l’Union européenne pour la 70e session de la commission de la condition de la femme des Nations unies

Lad mig sige det helt klart: det var en fejl, at jeg i går stemte for, at transkvinder skal anerkendes som rigtige kvinder. Det er ikke min holdning. Og derfor har jeg i rettet min stemme til det såkaldte ‘abstain’. Altså at jeg står registreret som at afstå fra at stemme. Forklaringen er, den del, der handler om transkvinder, fyldte to linjer i en lang tekst om en masse andet, der bl.a. handlede om basale kvinderettigheder og indsats mod voldtægt. Den del bakker jeg op om. Men på grund af tidspres, missede vi den bemærkning, da vi læste hele teksten igennem. Det har vi rettet op på nu. For nej. Transkvinder skal ikke anerkendes som biologiske kvinder. Kvinder har ret - både juridisk og moralsk - til et rum, som er deres.

Mise en œuvre de la politique de sécurité et de défense commune – rapport annuel 2025

Det er afgørende for Europa, at vi kan forsvare os selv. Ethvert samfund har en grundlæggende forpligtelse til at kunne garantere sin befolknings sikkerhed og til at afskrække enhver potentiel fjende. Der er meget, EU kan og bør understøtte, når det handler om at hjælpe medlemsstaterne med at genopruste. Derfor har jeg også støttet teksten. Ikke mindst fordi afstemningen fandt sted midt i Danmarks største udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig: Trumps trusler mod Grønland. Jeg mener ikke, at vi skal have en EU-hær. Jeg mener heller ikke, at vi skal opbygge en fælles EU-kommando eller en central militær struktur. Men jeg mener, at det er uansvarligt at lægge alle æg i én kurv. Inden for rammerne af NATO skal Europa opruste markant, så vi i langt højere grad selvstændigt kan varetage vores sikkerhed og effektivt afskrække Rusland. Derfor stemte jeg for denne rapport.

Protection des mineurs en ligne

Jeg er enig i præmissen om, at der er et problem med børn og unges brug af sociale medier, men jeg mener ikke, det forslag, der ligger på bordet nu, er løsningen af mange forskellige grunde. Et problem forsvinder ikke, bare fordi vi forbyder det. Et forbud lærer ikke de unge at selvregulere eller reflektere over og forstå de negative konsekvenser ved for meget skærmtid og den afhængighedsskabende effekt, de er designet til at have. Det er et quickfix, der intet fikser. Forslaget vil også have den bivirkning, at forældre lettere kan frasige sig deres eget forældreansvar. Det er en upopulær sandhed, men mange forældre lader i dag telefonen og de sociale medier være barnepige, fordi det gør hverdagen lettere. Men skal vi ændre børn og unges vaner og brug af sociale medier, kræver det en større indsats ift. opdragelse, oplysning og grænsesætning både derhjemme og i skolen. Historisk set har forbud ikke været en holdbar løsning - særligt ikke, når det gælder unges adfærd. Unge mennesker drikker stadig øl trods en aldersgrænse. Og unge vil stadig finde veje til sociale medier, trods det, at EU siger, de ikke må.